Simon Spang-Hanssen “Epistrophy Septet”                   

Erik Kimestad, tp
Simon Spang-Hanssen, as/ss/komp.
Fredrik Lundin, ts
Mikkel Aagaard, tb
Artur Tuznik, p
Yasser Pino, b
Anders Mogensen, dm

In Concert: Jazzhus Montmartre 27/5 2021

http://jazzhusmontmartre.dk/concert.1256

Plutonic Eclipse
“Denne yderst vedholdende saxofonist, komponist og ikke mindst orkesterleder, som også gør sig udi billedkunst, har med sin seneste septet så at sige “malet” nogle fine rids over nogle af sine musikalske favoritter som Duke Ellington, Thelonious Monk, George Russell og Gil Evans samt lige så agtværdige instrumentkolleger som Wayne Shorter og Joe Henderson, 
Foruden kapelmesteren høres en fyldig blæserfront, og en sej rytmegruppe, hvor alle er vægtige og med ubesværet overskud bidrager med at forløse de velskrevne kompositioners fine poly-tematikker, brede harmonikker, call ‘n’responses,mønstre og riffs, soli og andre tricks. 
Det er moderne jazz af den swingende art, der strækker sig fra sen 1950-erne og fremad med afstikkere til såvel afrikanske og syd-amerikanske anelser, som, når den eksemplificeres så levende, til hver en tid kan tituleres med et halleluja.”         T.S.Høeg, Jazz Special sep/nov. 2020
—————————————————————————————————–
…Og det starter med den drivende bop-låta «Hendersong», som meget mulig kan være tilegnet saksofonisten Joe Henderson. For det er mye energi i komposisjonen, slik vi husker det fra den amerikanske tenorsaksofonisten. Og her er det Fredrik Lundin, som på fortreffelig måte spiller Hendersons «rolle». I «Monkville» er det trombonisten Mikkel Aagaard som er første solist ut, og hvor hele «holdet» leverer fint spill. (Legg merke til at besetningen i vedlagte video ikke stemmer med besetningen på platen).. «Waynes Wave» er nok en hyllest til Wayne Shorter, mens «Ballad For J.C» sannsynligvis er tilegnet John Coltrane. Her legger man spesielt merke til et par korte, men kreative og fine trompetsolier fra norske Erik Kimestad, og sedvanlig strålende spill av polske Tuznik, som alltid er på plass med interessant spill. Her hadde vi vel egentlig forventet en lang og intens tenorsolo fra Lundin, men den uteblir, før vi får «Eventide», som «ruller» fint avgårde med fine innspill fra Kimestad og igjen, en gjennomtenkt og fin solo fra Tuznik og hele veien med fint ensemblespill. «Dancing On A Moonbeam» er en duo mellom bassist Pino og Spang-Hanssen på altsaksofon, og hele veien swinger det fint og uanstrengt og begge kommuniserer fint og viser at de fikser denne musikken utmerket. Nå er ikke Spang-Hanssen den som fremhever seg selv i en slik sammenheng, han spiller ofte «annenfiolin» og velger å pushe de andre musikerne før seg selv. Derfor er det deilig å få en låt hvor han virkelig får «strekt ut». «Plutonic Eclipse», er også en låt som swinger fint, med deilig ensemblespill og nok en strålende trombonesolo fra Aagaard og en strålende sopransaksofonsolo fra kapellmesteren. Og i den swinger det nærmest infernalsk, i det resten av ensemblet kommer inn og det koker i bandet.
Så avslutter de dette fine «settet» med «Duke’s Jungle», sannsynligvis tilegnet Duke Ellington, og laget helt i Ellingtons ånd, fra hans tid hvor han var spesielt opptatt av den afrikanske musikken. Her avleverer kapellmesteren en utmerket solo sammen med trombonist Aagaard, og det er ingen som kan hevde at dette låter dansk eller nordisk. Dette er et band som kunne «veltet» nesten hvilken som helst jazzklubb i USA, for her er alle musikerne dedikerte og gjør en strålende jobb.                                       Jan Granlie    Salt Peanuts 2020

NYHEDER

Simon Spang-Hanssen Epistrophy Septet
Plutonic Eclipse

1 cd Alisio/DiGiDi

++++

Simon Spang-Hanssen, som er velkendt i Frankrig hvor han har optrådt ofte igennem en årrække, har
her samlet en septet med musikere fra Nord-Europa, med undtagelserne Artur Tuznik, Polen og Yasser Morejon Pino, Cuba. ”Plutonic Eclipse” er dog først og fremmest en hyldest til kunstnere fra U.S.A, som det
antydes i titlerne Hendersong, Monkwhile, Wayne Wave, Ballad for J.C. og Duke’s Jungle.

Simon Spang-Hanssen, som har komponeret samtlige titler, har valgt, snarere end at komponere ”i stil med”, at lade sig inspirere af de udvalgte musikeres musikalske ”ånd”, og undgår efterligninger og alt for åbenlyse referencer.

Han bliver godt hjulpet af karakterfulde musikere, med Erik Kimestad i forreste linje, en bemærkelsesværdig trompetist som udfolder sig i en meget nutidig stil med forbindelser til Ambrose Akinmusire og Peter Evans, dog med en hardbop vinkel.

Wayne Wave, for eksempel, forbinder konturerne af Footprints med en basgang der minder om All Blues.

Resultatet er meget dragende idet fortolkningen konstant swinger, ikke mindst på grund af trommeslageren, Anders Mogensen.

En gruppe som kan rivalisere med nogle af de bedste amerikanske på sidstnævntes egen bane.

Ludovic Florin,   Jazz Magazine (FR)    November 2020